"Tre, jeg er "tosset" med ..." - 2010 | marts

  

 Bibliotekar Merete Wiuff

I marts måned er det bibliotekar Merete Wiuff, der anbefaler.

Der er god musik, en spændende krimi og en fin inspirationsbog til et eventuelt nyt design i din have.

 

 

CD

Helmig, Thomas

Tommy boy 

Genlyd 2000 :  Sony Music Entertainment Denmark, 2009.

 

Hvis du, som jeg, er til dansk pop/rock, skal du høre Thomas Helmig´s nye cd. 

Den har måske ikke fået de bedste anmeldelser, men for ikke-professionelle , er der mange dejlige numre.

Specielt nummeret: Den røde kjole, er jeg tosset med. Fin, dejlig og livsbekræftende kærlighedssang, der hylder den modne kærlighed.

Trenden med, at garvede musikere tager yngre sangere/musikkere med på deres musik, kan jeg godt lide. Her synger Medina sammen med Thomas Helmig, og det synes jeg, er et frisk indslag.

Sæt skiven på anlægget og snup en dans.

 

Cover | Helmig: Tommy boy    


    Reserver hér

 


63.51

Design din have / forfattere Birgitte Busch og Nina Ewald ; fotos: Nina Ewald ; tegninger: Birgitte Busch, 192 sider, Khb. 2008.

  

Jeg elsker snevejr – for så er min have lige så pæn, som alle de andres. Men nu er der hjælp at hente i bogen:

Design din have, af Birgitte Busch og Nina Ewald.

 

Bogen er fyldt med inspiration og praktiske anvisninger. Den indeholder en masse gode tegninger og har mere end 200 fantastiske fotografier. Bogen henvender sig til folk, der er vilde med havearbejde og til os, der ønsker sig en have, der passer sig selv.

Bogen kan selvfølgelig lånes på biblioteket og derudover har vi et arrangement omkring bogen  Onsdag den 24. Marts kl. 19.

 

Læs mere i vores arrangementsprogram

 

Forside | Design din have   


   Reserver hér

 


Damhaug, Torkild

Døden ved vand / 459 sider, Århus 2009.

 

Jeg læser mange nordiske krimier, og i slutningen af 2009 blev denne spændende norske forfatter oversat for første gang til dansk.

 

Det er en psykologisk krimi, som handler om Malin, der er psykolog med speciale i overgreb . Da hun forsvinder og senere bliver fundet bestialsk dræbt, bliver hendes søster Liss draget ind i en ond verden af omsorgssvigt, begær og skjulte motiver.

 

Bogen er meget spændende, godt skrevet og nok den bedste krimi jeg har læst i 2009. Torkild Damhaug blev i én af anmeldelserne sammenlignet lidt med Stieg Larsson. Læs bogen og bedøm selv.

Hillerød Bibliotek har Døden ved vand – både som bog og som lydbog.  

 

Hér kan du reservere lydbogen

 

 Forside | Damhaug: Døden ved vand


Reserver bogen hér    

 

 

Sidst opdateret den 1. marts 2010

Kontakt